Carlos Ujhama Arazzo
Carlos Ujhama Arazzo, fra Salvador, Bahia, Brasilien, nu bosat i Italien.
Udjhama vil føre os rundt i de Afrobrasilianske danse – både med spændende historiske eksempler, såvel som fede grooves.
Gennem et langt liv har Ujhama formet sin egen stil Afrossà, afro dans fra Salvador, et dansekoncept der involverer mange stilarter.
Han fortæller, at Afrossà er som et begreb, der beskriver bevægelses og lydkultur, der har sit udspring i byen Salvador. Med rødder i de afrobrasilianske grundsten, der er vokset ud af afoxés, fortidens sambaskoler, afroblocos og capoeirablocos.
De grundlæggende elementer du vil møde i en dansetime med ham er
stilarter som:
Ginga (fra capoeira), ijexá (fra gade candomblé), samba de roda (i cirkel), samba chula, samba afro, samba reggae og afro pop.
Hans mål er at de traditionnelle danse skal mødes med de mere akademiske danse. Så forbered dig på at komme langt rundt i dansens univers i nogle svedige workshops.
Ujhama har gæstet Sambasommerlejren et par gange, for år tilbage til stor ros og begejstring. Så vi glæder os til at byde ham et varmt velkommen igen til juli på Odder Højskolen.